Spotkurser

Vi tilbyder jævnligt spotkurser, hvor vi går i dybden med et udvalgt tema. Det kan f.eks være synkronvendinger eller udfordrende øvelseskombinationer i rally. Det kan også være klikkertræning, hundemassage, spor, target, tricks eller noget helt andet afhængigt af, hvad vores medlemmer udtrykker ønske om. Derfor er du altid velkommen til at dele dine idéer og ønsker med os, så vi kontinuerligt kan justere vores tilbud til vores medlemmers behov.

Spotkurserne annonceres via email, facebook og på vores side på NemTilmeld. Her booker du også din plads og foretager betaling.