Hadsten Hundevenner er en forening under DGI. Vores formål er:

  • at styrke forholdet mellem hunde og mennesker i foreningens virkeområde, så samværet bliver til gensidig glæde,
  • at fremme interessen for aktivering af hunde generelt,
  • at give hundeførere værktøjer til at træne deres hunde, så de – hvis de ønsker det – kan deltage i videregående træning i discipliner som lydighed, rally-o, agility mv.

Til opnåelse af dette formål tilbyder foreningen undervisning, teoriaftener, kurser, foredrag, seminarer og prøver/konkurrencer.

Målgruppen er personer med fysisk og mentalt sunde hunde og Hadsten Hundevenner forbeholder sig ret til at afvise ansøgere, hvis deres hunde ikke lever op til dette.

Det er gratis at blive medlem af Hadsten Hundevenner. Foreningen har en hastigt stigende medlemsskare. I juni 2017 rundede vi 400 medlemmer.

Meld dig ind her »

Træningsfilosofi

Træningen er baseret på positiv indlæring og tager udgangspunkt i forståelse for hundens væsen og behov. I træningen anvender vi udelukkende positiv forstærkning, har fokus på de varige løsninger og har altid plads til individuelle hensyn til hund og fører.

Kontakt os og hør mere om dine muligheder eller læs om dine muligheder for træning her.

Faciliteter

Foreningen holder til hos Hundehuset i Hadsten, der stiller dejlige træningsfaciliteter til rådighed. Om sommeren træner vi udendørs på én af 3 store græsbaner – om vinteren indendørs i Hundehal’en.

Uddannede instruktører

Hos Hadsten Hundevenner møder du et team af fagligt kompetente og dygtige instruktører. Vi uddanner os løbende og er altid opdaterede med den nyeste viden indenfor hundetræning og adfærd.