Formål med senior rally

Formålet med Senior Rally er:

  • at aktivere ældre hunde og andre hunde med fysiske udfordringer
  • fortsat give mulighed for at konkurrere på rallybanen – under hensyntagen til hundens fysik
  • fortsat at kunne konkurrere med rallyhundene, uanset at de har fysiske handicap eller ”bare” er veteraner.

Reglerne i Senior Rally er udformet med fokus på at bibeholde/vedligeholde en sund og vigtig led stabilitet hos vores seniorhunde.  De er udarbejdet i samarbejde med veterinærfagligt personale, som dagligt arbejder med rehabilitering, fysisk genoptræning og aktivering af hunde. En del rallyskilte er ændret, så vi begrænser den fysiske belastning af hundene, men bibeholder de sunde bevægelser.

Rally seniorklassen er for alle hunde, der ikke længere har mulighed for at gennemføre de ordinære klasser, og det er op til hundeførerne selv at vurdere, hvornår dette tidspunkt indtræffer.

Træningsmuligheder

Hos Hadsten Hundevenner har vi siden januar 2018 tilbudt træning og konkurrencer i seniorrally. Vi hjælper også meget gerne instruktører fra andre foreninger med at komme i gang med at lave holdtræning for seniorer.

Vil du vide mere?

Så send en mail til Tom på tom@hadstenhundevenner.dk og forhør dig nærmere.