Senior rally Cup hos HHV

Senior Rally Cup er indtil videre en uofficiel konkurrence, som kan afholdes i forbindelse med alle officielle rallyprøver eller som separat rallyprøve. For at en separat Senior Rallyprøve tæller til Årets Rally Senior skal min 5 teams deltage i prøven. Årets HHV Rally Senior findes efter afvikling af årets sidste prøve på basis af alle årets resultater. Vinderen kåres og hyldes sammen med de øvrige seniorer ved Hadsten Hundevenners officielle rallyprøve den 30. december.

Bemærk at Senior Rally Cup udelukkende er for hunde som har fysiske udfordringer eller er blevet for gamle til at træne de mange stillingsskift, spring og vendinger i bevægelse, som findes i de andre rallyklasser.