Hoopers er en hundesport, hvor hundeføreren via fjerndirigering guider sin hund igennem en forhindringsbane. Det er en sport, som er skånsom for både hund og fører, som betyder, at hunde af alle racer og i alle aldre kan deltage sammen med deres ejere. Hoopers er en form for agility uden spring og feltforhindringer.

Navnet Hoopers refererer til de buer, der sammen med tuneller, tønder og hegn, udgør en nummereret bane, som hunden skal gennemføre på kommandoer fra sin handler. Kommandoerne skal gives fra et afgrænset felt placeret midt på banen. Handleren skal med andre ord kunne fjerndirigere sin hund med kommandoer og kropsprog. En Hoopers bane indeholder ingen bratte stop, spring, høje forhindringer eller skarpe sving, og den er bygget, så den har et naturligt flow for hunden, der altid kan se den næste forhindring, den skal igennem.

Vil du se, hvordan det ser ud “live”, så tag et kig på YouTube.

Hvordan træner vi?

Vi arbejder ud fra det niveau, som hund og fører er på, med fokus på at etablere og udvikle de grundlæggende nødvendige færdigheder for at dyrke Hoopers, som er:

  • At du kan sætte din hund af og forlade den
  • At du kan koordinere din belønning og timing
  • At du kan kaste din belønning præcist
  • At give Hoopers-forhindringerne høj værdi for hunden med dirigeret fremadsendelse mod forhindringerne

Når de basale færdigheder er indarbejdet begynder vi langsomt at øge afstanden mellem hund og handler, så du til sidst kan fjerndirigere din hund fra midten af banen.

Hvem kan deltage?

Hoopers er for alle uanset race, alder, højde eller drøjde. Kan din hund at løbe, og elsker du at have det sjovt med din hund, så vil I elske Hoopers.

Vil du træne Hoopers?

I øjeblikket desværre igen ledige pladser.